Vi tror på KÆRLIGHEDEN. Vi finder sammen. Vi går fra hinanden. Men vi går stadig efter KÆRLIGHEDEN.

Jeg elsker, at så mange par tør gå efter kærligheden endnu en gang. Selv om de har børn. Og selvom det gik galt første gang. Jeg bliver så glad hver gang jeg møder mennesker, der prøver igen. Og igen. De tror på kærligheden. Kæmper for kærligheden. For kærlighed gør os godt. Når den er ren og betingelsesløs.

Jeg ser nyforelskede par. Og par der er tæt på at opgive deres forhold, fordi det er for kompliceret og smertefuldt. Smerten er blevet større end glæden.

Min uge er et typisk eksempel på livets kontraster. Den ene dag besøger jeg et nyforelsket par, der gerne vil godt fra start med deres nye fusionsfamilie. De ser kærligt og blidt på hinanden. Har plads til hinanden. Lytter. Holder i hånd.

Jeg nyder det jeg ser. Bliver blød om hjertet og deler dét, jeg mener er nødvendigt for at skabe samhørighed i deres familie.

Samhørighed i sammenbragte familier

Senere på ugen møder jeg par, der er ved at gå fra hinanden. Hvor bebrejdelser og forsvarsmekanismerne er fuldt aktiveret. Ingen lytter. Ingen forstår. Kommunikationen er nedbrydende. Energien uforsonlig.

Begge lider. Begge er i deres følelsers vold. Begge undres over den andens manglende evne til at forstå, tage lederskab og kommunikere klart. Men der ér en sprække.

De véd det kan være anderledes. De sidder bare fast. I de destruktive mønstre de har udviklet med hinanden. De har ringet efter mig. Jeg kan mærke kærligheden mellem dem. Det magiske de har at give til hinanden.

De kan ikke selv mærke det. Lige nu. For smerten fylder. Det hele. Jeg lytter. Lytter lidt mere. Med et åbent og kærligt hjerte. Skaber samhørighed mellem dem og mig. De skal føle sig trygge i mit selskab, så de har lyst til at åbne op.

Love in stepfamilies
Jeg stiller spørgsmål. Jeg udfordrer dem. Hver især. Deres ord. Deres sandhed. Deres virkelighed. Jeg mærker energien skifter i rummet. Nye indsigter lander i hver af dem. Lidt efter lidt. Og pludselig er der hul igennem!

Mine hår rejser sig på armene. Jeg får tårer i øjnene. Jeg ved, at nu er vi nået ind til kernen af, hvad det virkelig handler om. Når ALT andet er skraldet af.

Følelsen af at kunne læne sig tilbage i sit parforhold. Uden kamp. Uden bebrejdelser. Men med dyb hengivenhed og føle sig tryg og elsket – no matter what. Du vil passe på mig, være min klippe og jeg vil åbne mit hjerte og invitere dig indenfor. Der hvor jeg er aller smukkest, mest sårbar og aller stærkest.

Jeg bliver dybt berørt, når den transformation sker. Føler mig dybt taknemlig over at kunne hjælpe processen på vej.

I bilen minder jeg mig selv om, at jeg skal huske at værdsætte det jeg selv har. Det er ingen selvfølge. Den vidunderlige kærlige familie jeg har skabt sammen med Jégwan.

Jeg ved og mærker, at der findes en kærlig vej og jeg vil gøre mit allerbedste for at oplyse den for andre.

For kærligheden,

Charlotte

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>