Uenigheder om børneopdragelse? FORSTÅ HVORDAN I FINDER FÆLLES FODSLAG.

Kender du følelsen af at opdage, at du pludselig finder dig selv i fuld gang med at lægge arm med din kæreste. I en heftig diskussion, hvor det ene ord fører det andet med sig?

Du er holdt op med at lytte for længe siden. Du er kun optaget af én eneste ting. At få ret. At vinde diskussionen. Koste hvad det vil. Argumenterne og formen har ikke længere betydning. Det føles som om du er truet på livet, så derfor har du har brug for sejren. For forløsningen af at få vreden ud af dit system, så du igen kan få fred.

fighting about the children

 

Fakta er, at her har du to mennesker med hver sin holdning til et emne. Derfor er der i virkeligheden ikke er nogen vinder af diskussionen, men i stedet to sårede mennesker, som har behov for at trække sig tilbage og sunde sig oven på de hårde ord.

Diskussionerne i fusionsfamilien om børneopdragelse har tit dette forløb og det tager hårdt på parforholdet, hvis det står på for tit.

Derfor får du her mine bedste råd til, hvad du/I skal være opmærksomme på samt en metode I kan følge for at komme helskindet igennem jeres uenigheder og nå frem til et fælles fodslag.

NÅR “UVEJRET” TRÆKKER OP
Når I er uenige om opdragelsen af jeres børn, så er er godt at vide, ud fra hvilket perspektiv I diskuterer.

Uagtet om I begge har børn eller ej, er følgende udsagn derfor værd at kigge på:

  • Inderst inde synes du, at du har gjort det ret godt og har slet ikke lyst til at din kæreste skal blande sig i opdragelsen af dine børn. Det kan du sagtens selv finde ud af. Du har ikke brug for hans/hendes input.
  • Inderst inde hader du, når din kæreste påpeger noget opdragelsesmæssigt omkring dine børn, for du føler det er en kritik af dig.
  • Inderst inde har du ikke rigtig accepteret, at I begge har en opdragerrolle overfor jeres børn.
  • Inderst inde synes det er utroligt ubehageligt at opdrage på hans/hendes børn, ligesom du ikke kan holde ud, når han siger noget til dine.

Hvor godt passer disse udsagn på dig? Trøst dig – Udsagnene passer på størstedelen af sammenbragte familier. Du er ikke alene!

Det positive er, at nu er du fuldt bevidst om, hvordan det er, så derfor har du mulighed for at ændre det. Men det kræver tålmodighed, tillid (fra jer begge) og masser af øvelse.

Prøv om du kan finde ud af, hvad der skal til for at du få udsagnene til at forsvinde – et efter et?

Kan din kæreste sige eller gøre noget anderledes?

Hvad har du brug for sker, for at du kan acceptere og tillade opdrager-rollen?

Er det over et godt glas rødvin fredag aften (mens han holder din hånd), at du bedst kan håndtere kritik eller indblanding?

Vær tålmodig og kærlig mod dig selv. Vær ærlig overfor din kæreste og forklar hvordan du har det undervejs. Det tager tid, lang tid….men du/I skal nok komme der til.

Men det er godt at huske sig selv på, at vi skal ”bygge” vores sammenbragte familier efter de samme tegninger og ikke efter hver sin udgave.

Blended family taking too much responsibility

SÅDAN KOMMER I FREM TIL ET FÆLLES MÅL

To familier skal blive til en. To forskellige opdragelser og værdier skal blive til et sæt. Nu har du/I mulighed for at ryste posen og tage det der duer og det der ikke duer og sætte det sammen på en ny måde, jeres måde.

Jeg vil lige minde dig om, at der ikke er noget rigtigt eller forkert men blot to forskellige måde at opdrage på, med hvert sit resultat.

Spørgsmålet er blot, hvilket resultat I ønsker?

Hvis du ser 10 år frem i tiden, hvilke værdier håber du/I at have givet jeres børn med i rygsækken?

Hvordan ønsker du/I de skal være i verden? Hvad skal nøgleordene være?

Der vil helt sikker komme nogle stærke ord frem. Gem dem i dit hjerte.

Lad dem være jeres overordnede mål for jeres opdragelse. Nu skal vi kigge på, hvordan vejen til opfyldelsen af målene nås.

Stå sammen med din kæreste side om side, både fysisk og mentalt. I skal danne et stærkt sammentømret og koordineret opdrager-team overfor børnene. Måske vil de protestere, men på sigt vil de blive trygge, når I er gode til at holde sammen og holde fast.

Tag en snak med din kæreste om følgende:

  • Hvordan skal det være her hos os i vores familie?
  • Hvad er vigtigt for mig at opdrage på? Og for min kæreste? Og hvorfor der disse ting vigtige?
  • Hvilke værdier vil vi gerne give vores børn? Og hvad tror vi på er den bedste metode til at fremelske disse værdier i vores hverdag med børnene?
  • Hvad er min holdning? Og min kærestes holdning til de praktiske ting?
  • Tal om hvad I synes virker rigtig godt I jeres respektive måder at opdrage på? Hvad har I hver i sær haft god succes med?

Når I har gennemført ovenstående snak, har I kortlagt nogle meget vigtige pejlemærker for jeres fælles børneopdragelse.

Og nu kommer det svære – I skal hver især spørge hinanden om:

  • Hvad synes du ikke virker i min opdragelse? (hold gerne fast i bordpladen, bare du forbliver tavs, selvom dit indre bliver ”mudret”)
  • Hvad vil du gerne have jeg holder op med eller gør anderledes?
  • Er der noget i mine børn opførsel som du gerne vil opdrage op?

Når I ved, hvad der er vigtigt for jer hver især, kan I forsøge at påtage jer opdrager-rollen på en ny og mere bevidst måde, under hensyn og med omsorg for de områder, I hver i sær har det svært med.

Samhørighed i sammenbragt familie

Målet skal være, at I ikke kommer (helt så tit) til at ”trigge” hinanden.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>