SAMMENBRAGT FAMILIE som KERNEFAMILIE? Forstå hvad det EGENTLIG handler om. Hvad der er VIGTIGT.

Der er mange skriverier i medierne, der opfordrer sammenbragte familier til IKKE at stræbe efter at fungere som en kernefamilie. De skal finde deres eget familiesystem. Lære at leve sammen på en ny made.

HER KOMMER MIT BIDRAG TIL SNAKKEN:
JEG opfordrer altid fusionsfamilier til at etablere sig som en ”kernefamilie”, hvis de ønsker at bo sammen.

HVIS KERNEFAMILIE ER = TAGE FÆLLES ANSVAR FOR ALLE BØRN OG FØLELSEN AF SAMHØRIGHED.

Der ligger vigtige betragtninger bag denne opfordring. 

Fusion Family Mentor Foredrag

NÅR VI FOLDER BEGREBET KERNEFAMILIE UD?

 Lad mig først folde begrebet ”KERNEFAMILIE” ud. Hvad dækker ordet over?

Mit bud er: Mor, far og 2-3 børn. Underforstået: Tætte, trygge, lykkelige med et godt sammenhold. En følelse af SAMHØRIGHED er deres default.

I min optik får man IKKE følelsen af samhørighed forærende i en kernefamilie. Den skal der arbejdes for. Helt på lige fod med sammenbragte familier. Der er INGEN forskel.

HPIM3515

Hvem har tjekket i KERNEFAMILIEN, hvor mange der føler sig alene, misforståede, forkerte? En dyb følelse af ikke at høre til? At føle sig meget anderledes end sine familiemedlemmer? Ingen spørger.

Jeg var selv en af dem! Og kender SÅ mange andre. Jeg følte mig ensom. Forkert. Anderledes. Utryg. I min kernefamilie.

”Kernefamilie” er et begreb vil har vænnet os til, men aldrig har tænkt dybere over, hvad det dækker over. Det er ikke værd at  slå os selv hjem med!

De FØLELSER vi tror man automatisk har i en kernefamilie Det kan vi, helt på LIGE FOD opbygge i vores fusionsfamilie,  hvis vi er VILLIGE til at investere tid, tålmodighed og masser af kærlighed. I os selv. Vores partner. Vores børn. Tager ansvar og går de skridt, der er nødvendige for at vi lykkes med vores fusionsfamilie.

HVAD ØNSKER DU DIG AF DE MENNESKER DU BOR SAMMEN MED?

Målet for os alle må være at føle SAMHØRIGHED med dem du bor under samme tag som. UANSET familiekonstellation.

Det er vores pejlemærke.

ROLLEN SOM STEDFORÆLDER OG OPDRAGER

 Jeg rådgiver altid parret til at det fulde ansvar for alle børn. Biologisk eller ej.

Mange fortrækker umiddelbart at opdele familien: Du tager dig af dine børn, så tager jeg mig af mine. En god og nem løsning på den korte bane. På den lange bane et håbløst projekt.

stedbarn er vred på stedmor

GRUNDEN TIL AT MANGE PAR VÆLGER DEN OPSPLITTEDE LØSNING, ER NEMT AT FORSTÅ:

  • Det er nemmest. Du behøver ikke tager lederskab som stedforælder overfor dine stedbørn. Det kan du lade din partner om.
  • Du behøver ikke stille op til den du er, overfor dine stedbørn. Du kan ”putte” dig og se på deres opførsel udefra. Uden at være nødt til SELV at sige fra.
  • Du kan give udtryk for din holdning omkring børnene til din partner og så kan han/hun tage sig det.
  • Du slipper for konfrontationen med dine stedbørn: DU ER IKKE MIN MOR/FAR, så det skal du ikke bestemme!
  • Du slipper for den massive personlige udvikling, der ligger gemt til dig i mødet med dine stedbørn.
  • Du kan legitimt ”sladre” til forælderen om børnene, for I har jo en aftale.
  • Du slipper for din partners kritiske øje på dig, når du irettesætter hans børn. På en i hans øjne forkert måde.

RESULTATET AF OPSPLITTETHED:

  • Du lader dig grænseoverskride. Igen og igen. Uden at sige fra. Det tærer på dig i længden. Du bliver indebrændt og osende.
  • Du kommer ud af integritet.
  • Du gør dig til et ”offer” for dine stedbørn. De gør noget mod dig, men du kan jo hverken gøre fra eller til.
  • Du underminerer din egen rolle som en voksen, der tager lederskab og udstikker kursen i enhver situation.
  • Du forbliver din partners kæreste overfor børnene. De ved ikke helt, hvad de skal bruge dig til i deres liv. Hvordan de skal forholde sig til dig.
  • Du er ude af stand til at sige fra i en situation med børnene. Til at reagere her og nu, i stedet for at samle til bunke.
  • Du ”sladrer” til din partner om hans børn.
  • Børnene vil vide at du sladrer om dem, når din partner kommer på bag kant og håndterer en situation, han slet ikke har været en del af.
  • De vil respektere dig mindre for hver gang.
  • Du starter en skyttegravs-krig med pointsystemer. Dig og dine børn mod din partner og hans børn.
  • Din partner vil få trang til at beskytte sine børn mod dig og dine grænser. Selvom dine grænser slet ikke er hans.
  • Din partner vil forsøge at agere og sætte grænser på dine vegne. Selvom han slet ikke er enig.
  • Din partner vil i et væk forsøge at regne nu, hvad du vil sige næste gang om hans børn, og så curle foran børnene, så du ikke skal synes de er irriterede.
  • Du kommer til at ose BIG TIME, hvis din partner ikke opdrager, når du synes det er passende.

………..Jeg kunne blive ved. Jeg tror du kan se, at den opslittede løsning på ingen måde skaber SAMHØRIGHED, snarere tværtimod.

image

NÅR DU OG DIN PARTNER TAGER EN HEL-HJERTET BESLUTNING OM AT VÆRE FORÆLDRE TIL ALLE JERES BØRN.

SÅ DU SKAL VIDE AT:

  • I skal bakke hinanden op. Side om side. Overfor børnene. Så de ikke er i tvivl om det fælles ansvar.
  • Det er et godt tegn, når børnene siger: Du er ikke min mor/far. Indirekte spørger de om din rolle, i forhold til dem.
  • Hvor godt du har det med dig selv er proportionalt med, hvor nemt du har ved at sige til og fra overfor dine stedbørn. Forvent at det kræver øvelse. GENNEM LANG TID.
  • Ros hinanden i rollen som stedforælder.
  • Slip dine løve-mor tendenser og ha’ tillid til, at I begge vil det bedste for hinandens børn.
  • Vid at når du bliver udfordret af dine stedbørn, så handler det sjældent om børnene, men om noget i dig selv.
  • Sig ”ja” til den personlige udvikling, du kommer igennem. Vid at du vil blive en endnu skønnere og stærkere udgave af dig selv.

DEN ALTOVERSKYGGENDE GEVINST:
Når du er blevet komfortabel med selv at markere dine grænser overfor dine stedbørn, vil du mærke en dyb følelse af FRIHED. Frihed til at være dig. På godt og ondt. I dit eget hjem.

I kan nu lægge en fælles strategi for jeres måde at opdrage og inspirere jeres børn. Hvordan har I lyst til at gøre det, så I skaber den familie I ønsker jer? Hvilket miljø ønsker I at børnene skal vokse op i?

Din partner kan ”slappe af”. Han skal ikke holde øje med børnene, på dine vegne. Han ved, du selv håndterer de ting der opstår. Han bliver ikke konstant vred på dig.

Du slipper for at ”sladre” om hans børn. Hans største skræk er nemlig, at du ikke kan lide dem.

Alle i din fusionsfamilie vænner sig stille og roligt til den fælles forældre front. Og børnene behøver ikke længere bruge energi på at finde ud af, hvad der foregår. I har SAMMEN udstukket klare og kærlige retningsliner for jeres familie.

I VISER JERES BØRN VEJEN. I TAGER JER KÆRLIGT AF ALLE JERES BØRN. PÅ LIGE FOD.

Det skaber tryghed.

Togetherness

Et stabilt og sundt fundament er ved at blive støbt under dig og din familie. BOOK en gratis session nu, hvis du har brug for min hjælp.

Kærligst,

 

Charlotte

ps. arbejder på et rigtig godt 5 UGERS ONLINE PROGRAM, der vil hjælpe jer med at håndtere de mange forskellig-artede udfordringer og give jer helt konkrete eksempler på, hvordan I kan gribe tingene an.

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>