Går DISKUSSIONERNE med din kæreste i HÅRDKNUDE? Forstå HVORFOR og HVAD du kan gøre ved det.

HVAD VIL DER SKE, HVIS JEG AFBRYDER EN DISKUSSION DU OG DIN MAND HAR GANG I OG SPØRGER DIG: ”HVAD SAGDE DIN MAND LIGE FØR?” ELLER JEG SPØRGER HAM, HVAD DU LIGE HAR SAGT.

Højst sandsynligt vil I begge svare, at det ved I ikke. I hørte ikke efter, for I er begge optaget af det næste argument. I fører en monolog, hvor I begge lader som om I er optaget af Den Ting, der fik bægret til at flyde over.

Diskussionen flytter ikke noget. For ingen af jer lytter. I er kun optaget af at få ret. Hver i sær. En anklager. En forsvarer. Rollerne skifter. Vi kører i ring. Om og om igen.

Charlotte Egemar Kaaber

Vi flytter INTET, hverken FOR hinanden eller MED HINANDEN. Og vi vokser IKKE som mennesker. Men vi lader som om vi kæmper for parforholdets bedste. Og retfærdighed til os selv. På millimeter demokratiets vegne og efter komplicerede pointsystemer, som kun du (og jeg J) kender i detaljen.

Langt inde bag Den Ting, der fik det hele til at kulminere ligger sandheden gemt. Kimen til vores smerte. Den egentlig årsag til diskussionen: Der er et behov vi ikke har fået opfyldt, som vi nu projicerer over på vores partner.

Vi gør det (næsten) alle sammen. Jeg gør det. Min mand gør. Vi fik ikke kommunikeret vores behov KÆRLIGT, KLART og KORT. Tidligere. Før diskussionen.

Lad os stoppe op og reflekterer over, hvad det egentligt handler om. Inderst inde. For det handler aldrig om selve vasketøjet. Vasketøjet er kun et symptom.

Men hvorfor er det så svært for os at kommunikere klar og ærligt, HVAD vi gerne vil have og HVORDAN vi vil have det? Og UDEN vores alenlange forklaringer, som ingen omkring os orker at høre på (heller ikke os selv).

Fordi vi ikke vil stille op for os selv. Tage lederskab. Så derfor gemmer vi os. Pakker ting ind. Konfliktsky. Anklagende. Indirekte. Eller vi siger: At det kan vores partner sgu da selv regne ud….det skal jeg da vel ikke sige…..(fyld selv ind).

Grunden er, at vi ikke vil ses.  Vi tør ikke stille op til den vi virkelig er. Inderst inde. Derinde hvor der ikke altid er perfekt og poleret. Vi er bange for at kigge ind. For vi tror, at den del af os er uelskelig. Og ikke tåler dagens lys.

Det der er så vildt er, at dét vi forsøger at dække over, det har vores partner (og omverden) allerede opdaget om os. De ved det godt! De mærker det allerede i vores energi! Vi kan ikke skjule ting. For energien bag taler altid højere end vores ord.

Derfor er der i virkeligheden INTET vi kan blive ”afsløret” i at føle eller være. Det er en løgnhistorie. En ego-strategi.

Derfor kan vi trygt øve os i at sige til vores partner (og andre relationer), hvad vi ønsker og hvordan vi ønsker tingene. Kærligt, klart og kort. Helt uden ForklarMigRøv!

Mod til at stille op til mig selv

Og når vi nu alligevel er i gang, så lad os også beslutte at SIGE OP fra vores dysfunktionelle kommunikationsmønstre i:

  • rollen som Offer (hvor er det synd for mig…),
  • rollen som Martyr (her går jeg og gør..…)
  • brugen af Skyld og Skam (..tænk at han vil være det bekendt med alt det jeg har…..)
  • at bruge Magt (….jeg støjer indtil jeg får ret….)
  • altid at Ville Have Ret (…jeg kæmper som afhæng mit liv af det….)

Og i stedet lade det være vores fælles mål at kommunikere KÆRLIGT, KLAR OG KORT i vores relationer. De vil elske dig for det. :-)

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>