Frygter du fælles festen med din ex? SÅDAN GØR DU DEN TIL EN SUCCES FOR SKILSMISSEBARNET

Er du en af de forældre, der har sagt JA til den fælles konfirmation eller fødselsdag med eks’en og er begyndt at få seriøse sommerfugle i maven ved tanken?

PartyWithEx

Så vil jeg give dig et par god råd med i tasken til selve dagen.

Men først vil jeg rose dig for, hvor sej og modig du er! Du har valgt, at dit barn ikke skal undvære den ene af jer på sin store dag. Det synes jeg er en kærlig og omsorgsfuld beslutning. Og så vil jeg minde dig om mit ordsprog:

”At være en del af en sammenbragt familie, er en kilde til konstant personlig udvikling”.

Det kan du så gange med 2 ved den fælles festen. Det er at praktisere rummelighed på den store skala.

Vær bevidst om, at du og din eks’ lynhurtigt vil falde ind i jeres gamle roller overfor hinanden og dermed aktiverer jeres gamle og uhensigtsmæssige reaktionsmønstre. Hvor der er store fare for, at I helt glemmer at holde fokus på målet. At give jeres barn den allerbedste fest.

16071692-eb8e876a10efa6727e375fa0a00d78ce

Beslut dig derfor for at øve dig i at træde ud af din historie og se det hele lidt udefra. Se din eks’ som en kollega du er nødt til at kunne omgås. Hvordan ville du gribe denne situation an?

Jeg har defineret 6 overordnet spilleregler for livet i en fusionsfamilie, og samme regler gælder for en vellykket familiefest:

  1. Ryd op i bagagen
  2. Definer et mål
  3. Vær bevidst
  4. Afstem forventninger
  5. Kend faldgruberne
  6. Acceptér, at tingene ikke er optimale

ÅRSAG TIL MODSTANDEN MOD DEN FÆLLES FEST

Uanset hvad den dybere årsag til modstanden mod den fælles fest er,  så vil tankerne og forestillingerne om rædslerne ved det fælles arrangement i langt de fleste tilfælde være meget værre og voldsommere end i virkeligheden. For at gå konstruktivt til din modstand, kan du stille dig selv spørgsmålene:

  • Hvad er jeg inderst inde bange for?
  • Hvad er det værste der kan ske? Og hvordan kan jeg minimere risikoen for, at det sker?
  • Hvad er det bedste, der kan ske?
  • Hvordan vil jeg mon have det bagefter, NÅR jeg har gennemført den fælles fest?

BallonsPartyWithEx

UNDER FESTEN

På selve dagen er det også godt at have gjort sig mentale forberedelser, så du har et par værktøjer parat, hvis situationer med eks’en pludselig tilspidser.

Du skal være forberedt på, at både du og din eks kan risikere lynhurtigt at falde tilbage i jeres gamle roller overfor hinanden. At I stadig kan trykke på de samme gamle ømme knapper, der i sin tid fik jer til at gå fra hinanden. Ligesom det er vigtigt at huske på, at dine reaktioner på din eks ofte er en ophobning af tidligere og lignede situationer og følelser. Og ikke den aktuelle situation. Så hvis du opdager vreden eller irritationen ulme, kan du gøre følgende:

  • Hold fokus på din vejrtrækning i et par minutter, det fjerner fokus fra dine tanker
  • Tag eventuel en time out på toilettet, hvor du lige sunder dig
  • Stil dig selv spørgsmålene: Hvad sker der i virkeligheden? Hvad er fakta her?
  • Forsøg at ændre fokus
  • Beslut dig for at træde ude af din gamle historie med eks’en og se det hele lidt udefra
  • Fryd dig i dit stille sind over, at du ikke længere er sammen med din eks
  • Fordyb dig i det dejlige syn at den vidunderlige konfirmand.

Hvis noget – trods god planlægning – går over dine grænser, må du tage den med eks’en. Men husk at holde dig på egen banehalvdel og uden vrede. Vær bevidst om ikke at lave en dramatisk scene ud af det. Forklar din eks, hvordan du har det. Hvis det er uden for din indflydelse at ændre det skete eller sagte, kan du ikke gøre mere. Fortæl blot, hvordan du har det og lad det så ligge. Så har du passet på dig selv. Du har sagt fra, mere kan du ikke gøre.

Det er værd at huske dig selv på, at du ikke er truet på livet, selvom det måske kan føles sådan. Og at det er tankerne, der skaber de store og voldsomme følelser. Ha’ gerne små historier parat i dit hoved, som gør dig glad, og som du i stedet kan vælge at tænke på, indtil vreden siver af.

Konfirmanden vil uden tvivl værdsætte, at I voksne har gjort jer umage for at give ham eller hende en god og gnidningsløs dag.

”Whether you think you can do it or not, you are usually right. Make people believe they can”.

Det håber jeg at have hjulpet med til med dette blog indlæg.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>