Posts

Når Angsten For at Miste Kærlighed Gør Os Grænseløse

Vi får ikke sagt fra. I øjeblikket. Selvom vi mærker, at det burde vi gøre. Vi lader det passere. Selv om oplevelsen bider sig fast, så tillader vi den, uden at stille op for os selv.

Vi bagatelliserer den, som ”det er ikke noget” ,”det er ikke så vigtigt”, ”det er lige meget”, ”hun får ret og jeg får fred”. Vi lyver om episodens betydning. Overfor os selv.

Måske oplever du det overfor din mor? Overfor dine børn? Din veninde? Din kæreste? Følelsen er den samme, selvom kilden er en anden.

2015-06-13 10.44.37

Særlige mennesker i vort liv kan vi have svært ved at sige fra overfor. Vi er bange for deres reaktion. For at de skal trække sig fra os. Skubbe os væk. Og lukke ned for deres kærlighed.

Vi smiler og fortsætter, selvom den konflikt vi ikke tør tage i det ydre, nu i stedet er startet i det indre.

Det bliver utrygt for alle involverede, når vi ikke kan regne med de svar vi får og giver. Der skal være kongruens mellem det vi tænker, føler og siger, hvis det skal føles godt.

For energien bag taler altid højere end sagte ord.


DET ER OK AT TAGE HÅND OM EGNE BEHOV OG SIGE FRA
Vores historie om, at vi ikke vil skuffe vores mor eller børn er ikke sand. De skal godt klare vores svar. Det handler om os.

Vi kan ikke håndtere de følelser der opstår indeni os, når vi er vidne til andres reaktion på vores svar.

Derfor vil vi ofte hellere underminere os selv og vores egne grænser, end vi vil stille op til andres.

 

2015-01-31 06.37.00

Når du finder dig i ting eller går med til noget, der ikke er ok for dig, så taler din subtile energi højere end selve handlingen. Din mor mærker det. Dine børn mærker det.

Hver i sær konkluderer de noget om dig eller om sig selv. Uanset hvad de konkluderer, kommer det imellem jer.

Det er det ikke fordrende for et tæt, ærligt og kærligt forhold.

Create a marriage that makes  your children want to get married

Derfor skal vi øve os i at stille ærligt op til os selv og sige fra på en Kort, Klar og Kærlig måde.

Uden at gøre andre forkerte.
Uden at forsvare eller forklare os.
Uden at ville (forsøge) at kontrollere andres reaktion, så den stemmer overens med vores forventninger.

Det er nemlig her den virkelige udfordring er; Vi bruger SÅ meget (spildt) energi på at undre os over andre menneskers opførsel og reaktion, når det eneste interessante spørgsmål i virkeligheden er: Hvad gør andres reaktion ved mig? Hvad får den mig til at føle? Hvordan spejler det der sker mig?

Det er dybt healende at bruge vores relationer på den måde.

———————————

Hvis du er udfordret på din evne til kommunikere Kort, Klart og Kærligt, så er mit kursus: Sig Hvad Du Mener, Mén Hvad Du Siger, måske noget for dig. Du kan læse om det her.

Jeg følte mig som en TIKKENDE BOMBE i min SAMMENBRAGTE FAMILIE.

(Mit bidrag til Stedmordanmark.dk)

‘At leve en sammenbragt familie er som at deltage i en workshop om personlig udvikling. De har bare glemt at give dig kaffepauserne.’

Sådan plejer jeg at svare de kvinder, der spørger mig om forventningerne til stedmor rollen; Du kan vælge at starte din egen forretning eller flytte sammen med en kæreste, der har børn. Nogen af os vælger begge. Det gjorde jeg.

_DSC3210WEB

Allerede da vi flyttede sammen for 12 år siden, begyndte jeg at fornemme, hvad der ventede mig.

Det begyndte som en tiltagende indre uro, hvor jeg gradvis følte mig mere og mere utryg i mit eget hjem. Og i min egen krop. Jeg var i konstant alarmberedskab 24/7. Klar til kamp? Klar til at flygte? Klar til at forsvare mig? Måske alle tre? Jeg ved det faktisk ikke. Jeg ved, jeg følte mig som en tikkende bombe.

Mine antenner var konstant ude og lede efter tegn på ting, der kunne bruges mod mig.

Kun når jeg sov kunne jeg slippe for den drænende følelse af forkerthed, der lurede under overfladen, hver gang jeg var i kontakt med min mands børn.

Jeg var bange for dem, men det kunne jeg jo ikke sige til nogen. Det var pinligt. Jeg var den voksne og de var “bare” børn. Hvor svært kan det være! Svært. Meget svært. I hvert fald for mig.

For at dække over min forkerthed gik jeg i knokle-mode. Det er min løsning, når jeg ikke kan holde mine følelser ud. Så handler jeg. Meget. Og længe.

Jeg gjorde alle de rigtige ting. Hvis du kiggede på mig udefra, så ydede jeg en indsats, der var en Oscar værdig.

Fusion Family Mentor in Rome

Jeg stillede interesserede spørgsmål, bagte, smurte madpakker, og lavede livretter. Til og med mine stedbørn. Jeg smilede, gjorde det jeg anså som rigtigt og vigtigt………..men indvendig, der var jeg fuldstændig i opløsning.

Jeg valgte samme strategi med mit arbejde. Der knoklede jeg også som en gal. Jeg lammede mig selv så meget, at jeg ikke længere var i stand til at mærke noget som helst – andet end en massiv vrede. Mod min familie og mod verden.

Jeg kunne simpelthen ikke holde “dem” ud.

Jeg følte, at de havde rottet sig sammen mod mig ved at opføre sig og forvalte deres liv på en særlig måde, KUN for at genere mig.

Jeg havde mistet mig selv fuldstændig.

Fusion Family Mentor in Rome

Jeg levede i 100 % reaktion på, hvad der skete i min omverden. Jeg mærkede konstant efter over i mine stedbørn. Udtænkte listige konspirationsteorier om, hvordan virkeligheden var. Vidste præcis, hvad det foregik over i deres hoveder. Jeg kunne regne alt ud! Mig skulle igen tage røven på.

Sandheden var, at min mands børns børn hvilede meget mere i sig selv, end jeg gjorde. Det gjorde mig utryg. Det kunne jeg slet ikke stille op til. Så i stedet for at sige til og fra, når det var på sin plads, så lavede jeg ”snigeren”, enten ved at irettesætte mine egne drenge. Og håbe på det smittede af på mine stedbørn. Eller også kunne jeg ose så meget i min energi, i et håb om, at de selv kunne regne ud, hvad de skulle korrigere.

Hvis jeg blev konfronteret med, at jeg osede, så nægtede jeg. Pure! Sagde til min mand, at det var indbildning. At jeg var glad og trivedes.

Den købte han ikke!

Han var vred, sagde til mig, at jeg ødelagde stemningen i vores hjem ved ikke at sige det, der skulle siges. Til tiden.

Han bebrejdede mig, at jeg ikke tog følelsesmæssigt lederskab overfor børnene. At børnene ville vende tingene ind af og gøre sig selv forkerte, når jeg ikke ville stille op til den jeg var. På godt og ondt.

En dag var der hul igennem til mig.

Pludselig kunne jeg mærke, at det han sagde var sandt. Jeg havde mistet mig selv. Fuldstændigt. Og jeg havde vendt det mod børnene. Mod min familie. Gjort min mistrivsel til deres ansvar.

Jeg havde brugt alt min energi på kigge ud på dem i stedet for indad.

Den dag fra 10 år siden begyndte min rejse hjem til mig selv. Og den dag i dag er den ikke slut endnu. Der er mere min familie kan lære mig. Om nærhed. Om samhørighed.

Undervejs valgte jeg at dele alle mine erfaringer. Gode som dårlige. I håbet om at hjælpe andre familier på plads. Nemmere og hurtigere. Og langt mindre smertefuldt. Sådan blev min bog Fusionsfamilien – Vejen til succeser i din sammenbragte familier til. Og mine Online forløb. Nu er jeg mentor for andre stedmødre og sammenbragte familier.

Hjælp til Den Sammenbragte Familie

For hånden på hjertet. Det handler ikke om børnene, selvom det umiddelbart ser sådan nu. Det handler om dig, din bagage og dine grænser.

Tro mig på mine ord. Når du kommer ud på den anden side, så har du fundet ind til en ro og en dyb forståelse af dig selv, dine følelser og reaktioner.

Du har fået en styrke, du ikke troede mulig. Og det hele starter med villighed. At du er villig til at se på dig selv og tage hånd om det, der dukker op.

Villighed…….er dit første vigtige skridt. Vil du med mig på rejsen?

Kærligst,

Charlotte

———————————————

PS. Hvis du vil have hjælp til at blive komfortabel i rollen som stedmor, så kan mit 4 ugers online forløb være lige noget for dig. Læs om det her.

PPS. Er du udfordret af at stille op til dig selv og sætte grænser OG kommunikerer Kort, Klart og Kærligt HVORDAN du ønsker tingene, så glæd dig til mit kursus d. 8. november. (Kommer snart på hjemmesiden)